Beskrivelse
2022 blev et meget travlt og hektisk år for Johnny Hansen men også for Kandis. Alle de jobs, som var blevet udskudt og aflyst, skulle afvikles, så deres nye CD har ladet vente på sig. Men den 27. marts 2023 kommer Kandis 22 endelig – med et skønt mix af den velkendte klassiske dansebandsstil, den mere countryprægede guitarstil samt selvfølgelig de gode oktoberfest-agtige hits!
Albummet er som altid med mange nyskrevne sange af Johnny Hansen, men også velkendte sangskrivere som Jens Varmløse, Ib Grønbech og Anders Tind har leveret gode melodier. Derudover er der som altid et antal nyskrevet svenske sange, som har fået en dansk tekst af Lonnie Kjer. Produktionen er vanen tro lagt i hænderne på legendariske Søren Bundgaard.
Kandis 22 indeholder desuden en helt ny duet “Take A Ride With Me” med den svenske sangerinde Christina Lindberg. Christina har i mange år haft sit eget band; Christina Lindbergs Orkester og har indspillet flere duetter med Lasse Stefanz, hvor især “De Sista Ljuva Åren” er blevet et kæmpe hit i hele Norden. Albummet indeholder også et helt nyt “Kandis – Mega Party Medley” med 9 velkendte klassikere.
Udgivelsesdato: 27. marts 2023